20 design principper

158,00 DKK ex. moms | 197,50 DKK incl. moms

Forfatter:Ian Wisler-Poulsen
Indbinding:Paperback
Omfang:
Sideformat:21 x 29,7 cm
ISBN:

Beskrivelse

Ved at følge principperne i denne bog bliver designeren i højere grad i stand til at udforme et design, som brugeren intuitivt forstår.

At designe handler typisk om at formgive og organisere elementer. Ligegyldigt om det er design af et logo, et visitkort, en brugergrænseflade til et website eller en applikation, er det afgørende, at brugeren forstår delelementernes betydning og deres indbyrdes relation: Nogle elementer er vigtigere end andre, nogle elementer hører sammen, og andre elementer skal ses i en bestemt rækkefølge.

Forfatteren gennemgår 20 designprincipper. Hvert princip bliver forklaret på en side, og herefter er der 2-8 sider med visuelle eksempler og supplerende tekst for det pågældende designprincip. Af designprincipper kan nævnes: Nærhed, ensartethed, genkendelighed, grupper, figurdannelse, kontrast, lukkethed og enkelhed.

Bogen henvender sig primært til grafiske designere og multimediedesignere, men den kan anvendes af alle, som beskæftiger sig med visuel kommunikation, usability eller design af brugergrænseflader.

 


 

Anmelderne skrev:


“En “visual walk-through” af 20 udvalgte principper, der anvendes, når man succesfuldt designer grænseflader og sælger budskaber visuelt. Bogen er fyldt med gode og illustrative eksempler, så læseren sikkert føres ind i design både som tankegang og håndværk. Øvelserne har denne dobbelthed, at man reflekterer, samtidig med at man udfører. Jeg kan varmt anbefale bogen til multimediedesignere og web-udviklere – og alle andre, der interesserer sig for at lave bedre visuelt design efter principper, der bygger på viden fra perception- og kognitionsteorien.”

Louise Harder Fischer, forfatter, kursusholder og ekstern lektor, CBS, tidl. studierektor på Mulitimediedesigner, KEA

 

“Arbejdet med at forbedre produkters usability tager ofte udgangspunkt i brugen af designprincipper. Ian giver her en enkel, praksisorienteret og ligefrem introduktion. Det er bare at gå igang!”

Ole Gregersen, usability specialist, FDM travel, og ekstern lektor, IT-Universitetet

 

“I mit arbejde som arkitekt beskæftiger jeg mig dagligt med designprincipper. 20 designprincipper, redegør for en række relevante principper og underbygger dem med letforståelige eksempler. Det er en yderst relevant bog for alle, der arbejder med design og formgivning.”

Maria Keinicke Davidsen, arkitekt, Keinicke & Overgaard Arkitekte

 

“Som it-studerende beskæftiger jeg mig blandt andet med at udtænke og designe brugergrænseflader. Denne bog er en letlæselig introduktion til 20 designprincipper, som optimerer en designløsnings brugervenlighed og æstetiske kvalitet.”

Kathrine Amalie Roswall, kandidatstuderende, IT-universitetet

 

“Jeg kan ikke forestille mig nogen opgave, hverken let eller kompliceret, der ikke kan løses fyldestgørende med denne bogs udvalg.”

De Grafiske Fag