Færdiggørelse fra A til Z

7.500,00 DKK

Tidspunkt:9.00 – 16.00
Forplejning:Kurset er incl. frokost samt kaffe og vand
Deltagere:Personer, der primært er beskæftiget med produktion i grafiske virksomheder.
Pris:7500 kr.
Ryd
Varenummer: N/A Kategorier: ,

Beskrivelse

Kursusindhold

Begrebet færdiggørelse dækker over en lang række forskellige delprocesser, der tager udgangspunkt i det færdige trykark og afsluttes når det endelige resultat foreligger. De forskellige delprocesser er tæt forbundet og afhængige af hinanden og udsving i kvaliteten eller deciderede fejl kan have overordentlig store konsekvenser. Derfor er det afgørende, at man som operatør i færdiggørelsesprocessen har et godt overblik over de forskellige delprocesser samt over ens egen jobfunktions sammenhæng med de andre processer.

Med udgangspunkt i færdiggørelsesprocessen giver kurset et grundlæggende indblik i, hvad der sker i de forskellige delprocesser og hvordan disse hænger sammen med resten af produktionen af en tryksag. Efter kurset vil du være i stand til at forstå din egen jobfunktions sammenhæng i hele produktionen bedre, og du vil være godt klædt på til at komme med konkret forbedringsforslag i forhold til din egen jobfunktion.

Læringspunkter

  • Tilrettelægning af tryksagen. Hvordan skal den produceres efterfølgende?
  • Materialelære: Papir, farve og lim mv. Samt hvordan det rigtige materialevalg kan have betydning for det færdige resultat af en tryksag
  • Design og prepress. Hvordan skal tryksagen se ud og hvordan forberedes den til tryk
  • Tryk. Gennemgang af de mest almindelige trykprocesser. Arkoffset, coldset og heatset mv.
  • Færdiggørelsesprocesserne. Gennemgang af de forskellige færdiggørelsesprocesser som fx skæring, samlehæftning og falsning mv.  Det primære fokus vil være på sammenhæng imellem processerne og det bagvedliggende grundlag.
  • Specielle færdiggørelsesmuligheder. Nye specielle færdiggørelsesmuligheder som differentiere slutproduktet
  • Forædlingsmuligheder. Hvilke muligheder er der efter færdiggørelsen? Fx uv-lakering mv.

På kurset modtager deltagerne Grafisk Kogebog, der er en omfattende lærebog. (http://meditshop.dk/meditshop/boeger/grafisk-kogebog/). Bogen kan efterfølgende anvendes som opslagsværk mv.

Der udstedes efterfølgende et kursusbevis.

Yderligere information

Dato og sted:

Medit Consult, Sankt Knuds Vej 21, 1903 Frederiksberg C: 7/11 – 9/11, Hotel Scandic, Rytoften 3, 8210 Aarhus V: 28/11 – 30/11