Lav korte videoer med din smartphone

5.500,00 DKK

Tidspunkt:9.00 – 16.00
Forplejning:Kurset er incl. frokost samt kaffe og vand
Deltagere:Alle, som er interesseret i at lære mere om fremstilling af korte videoer ved hjælp af smartphones og som på forhånd ikke har den store erfaring i at gøre det.
Pris:5.500 kr.
Ryd
Varenummer: N/A Kategorier: , ,

Beskrivelse

Kursusindhold

Grib din smartphone og lær at lave små, enkle videoer til sociale medier og andre online-kanaler, som hjemmesider. Billeder og videoer har en anden appel end tekst. De opnår ofte langt mere opmærksomhed og giver mere aktivitet og respons. I fremtiden bliver der brug for flere medarbejdere, der kan finde ud af at producere levende billeder og små video-snacks. Kurset introducerer dig til de mange muligheder, som du allerede har ved hånden i din telefon.

 

Læringspunkter

  • Hvordan – og ikke mindst hvorfor – arbejder man med video? Tankesættet bag forskellene på stillbilleder og video, samt hvad video kan bruges til.
  • Smartphone og/eller tablet. Fordele kontra ulemper. Ekstra udstyr – hvad er nice to have og hvad er need to have (stativ, forsatsobjektiver, rig, mikrofon, lys etc.). Øvrig hardware: hvad kræves for at være fit for fight på det mobile workflow?
  • Hvis ikke en smartphone er god nok – hvad så? (Ikke hovedemnet, men berøres).
  • Optageteknik i praksis: sådan håndterer du udstyret og sådan undgår du diverse fælder.
  • Hvad findes der af tjenester til at vise video – både via de sociale medier og via dedikerede tjenester.
  • Valg af formater etc. Vi kigger nærmere på hele Adobes platform til såvel smartphone som tablet, både når det gælder optagelse, redigering, diverse effekter til colourgrading samt apps til at præsentere det færdige resultat i.
  • Vi tester udstyret af og går derefter i marken for at lave optagelser.
  • Vi øver en situation, hvor der bliver mulighed for at prøve kræfter med både total- og close-up optagelser, panorering, zooming etc.
  • Optagelserne skal redigeres og klippes sammen. Vi arbejder i apps på smartphone/tablet og på desktop.
  • Distribution. Vi prøver at uploade det færdige arbejde.

Det er en stor fordel hvis du har din egen iPhone til rådighed.

Efter kurset udstedes der et kursusbevis.

 

Bemærk

Dette kursus afholdes i København og Aarhus og kan efter nærmere aftale også afholdes individuelt, tilpasset virksomheden.

Yderligere information

Dato og sted:

København: 24/10 – 25/10, Aarhus: 14/11 – 15/11